Behandlingen af patienter med diabetes er i rivende udvikling. Ny Diabetes-database ser det som sin vigtigste opgave at drive en udvikling gennem data, så alle landets diabetespatienter mærker den fulde effekt af de nye teknologier og behandlingsmuligheder.
Intelligente insulinpenne, censorer og insulinpumper. Den teknologiske udvikling for diabetespatienter går stærkt. Det samme gør udviklingen af nye typer af behandling: Hver uge nye guidelines for behandling af diabetespatienter.
Det er på den baggrund Dansk Diabetes Database fødes.
- Vi er i en tid, hvor der er en superspændende positiv udvikling med mange nye muligheder, siger professor Peter Rossing fra Steno Diabetes Center Copenhagen.
Peter Rossing er en del af formandskabet i Dansk Diabetes Database - en fusion af Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes og Dansk Voksen Diabetes Databasen - og som er en blandt 80 databaser i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram.
- Det er dejligt, at vi har så mange nye gode muligheder, men det er også vigtigt, at vi bruger dem rigtigt til gavn for patienterne. Det kan vi kun holde styr på med sådan nogle databaser, som vi får fremadrettet, pointerer Peter Rossing.
Artiklen fortsætter under billedet.
Professor Peter Rossing er en del af formandskabet i Dansk Diabetes Database.
Dansk Diabetes Database skal forsøge at holde trit med den hæsblæsende udvikling og gennem data følge, om de cirka 300.000 danskere med diabetes – fra Gedser til Skagen – mærker den fulde effekt af de nye teknologier og behandlingsmuligheder.
- For at sikre at de nye muligheder bliver implementeret og brugt på den rigtige måde, er det vigtigt, at vi har styr på: Får den enkelte patient det rigtige tilbud på det rette tidspunkt? Opnår vi den effekt af behandlingerne, som vi skal have? Og virker tingene ligeså godt i virkeligheden som i de kliniske studier?
- Vi oplever en relativ stor regional variation i, hvordan den nye teknologi implementeres.
Adgangen er forskellig, og nogle af teknologierne har stor betydning for, hvordan det går patienten. Både for behandlere og beslutningstagere er det vigtigt at følge med i, hvilke konsekvenser forskelle i udbredelse og anvendelse har for diabetesbehandlingen, understreger Peter Rossing.
Hvad skal der måles på?
Men i en verden hvor behandlingen af diabetes bliver stadigt mere differentieret og målrettet den enkelte patient, bliver det også mere kompliceret at udvikle indikatorer eller mål for, hvorvidt patienterne får den optimale behandling.
- Vi er nu ved at se på, hvordan vi helt praktisk kan lave sådanne indikatorer. Det som vi i særlig grad kigger på er, hvorvidt diabetespatienter med en nyresygdom får blodtrykssænkende behandling, som beskytter nyren.
- Det vi også kan måle på er, at hvis man har en hjerte- eller nyresygdom, så kan nogle af de nye stoffer reducere forværring af sygdommene. Det vil sige, at hvis man har tegn på nedsat nyrefunktion, altså for meget albuminuri i urinen, så bør man få stoffer som SGLT-2-hæmmere eller GLP-1.
- Tilsvarende har store studier vist, at hvis man har haft en blodprop i hjertet eller hjertesvigt, så nedsætter den samme medicin også risikoen for forværring, indlæggelse og død. Derfor er det vigtigt at måle på, hvorvidt patienterne får tilbudt den konkrete behandling, forklarer Peter Rossing.
Nye datakilder sparer tid
Et er at udtænke effektive mål, som kan belyse og drive en positiv udvikling i behandlingskvaliteten for en meget kompleks sygdomsgruppe. En anden udfordring er, hvordan databasen indhenter data for de udstukne mål.
Tidligere var voksen-diabetesdatabasen afhængig af, at praktiserende læger i stor stil indrapporterede data direkte til databasen. Men flere nationale registre har undergået en udvikling, som gør, at Dansk Diabetes Database nu kan erstatte en del af de data, som praktiserende læger indrapporterede til databasen, med data fra centrale registre.
En af de centrale datakilder, som databasen nu sætter sugerøret ned i, er Laboratoriedatabasen. Den er netop blevet landsdækkende og indeholder data, som er relevante for Dansk Diabetes Database.
- Nu vil vi i langt højere grad indhente data fra centrale registre, men vi har fortsat behov for data som blodtryk og folks rygevaner fra de praktiserende læger. De nye centrale datakilder gør forhåbentlig også, at vi får en mere komplet datamængde, forklarer Peter Rossing og peger på, at databasen tidligere kun havde data for omkring en tredjedel af landets diabetespatienter.
Udover større datakomplethed har datafangsten fra centrale registre også den markante fordel, at der frigives kostbar tid, når sundhedspersonale ikke skal bruge tid på tastning af data.
- Generelt har vi en god diabetes-behandling i Danmark, og vi er gode til at registrere sammenlignet med andre lande. Det har EU fået øjnene op for. I en erkendelse af, at det bliver et stort problem, hvis man ikke har styr på om voksende kroniske patientgrupper får en tilfredsstillende behandling, forsøger EU at lave fælles standarder for kvalitetsdatabaser på tværs af EU. Det bliver spændende at se, om vi kan inspirere dem med det, vi laver, siger Peter Rossing.