Diabetes er den hyppigste årsag til kronisk nyresvigt blandt patienter i dialysebehandling. Omkring hver tredje patient, der starter i dialyse, lider af diabetisk nyresygdom, og antallet er stigende, viser tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
I 2021 begyndte 632 patienter i dialysebehandling i Danmark. 31 procent af patienterne havde diabetes. Den hyppigste årsag til kronisk nyresvigt for dialysepatienter i Danmark er dermed diabetisk nyresygdom, og tallet er stigende fra 28 procent i 2019 til 31 procent i 2021. Det viser tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
Kronisk nyresvigt betyder, at patienterne enten har behov for dialyse til at rense blodet eller en nyretransplantation.
I 2021 fik 208 patienter med kronisk nyresvigt en ny nyre. 16 procent af de transplanterede patienter havde diabetisk nyresygdom som underliggende sygdom.
- Patienter med type 2-diabetes udgør desværre en stor del af de patienter, vi arbejder med til daglig, siger Henrik Birn, professor i nyresygdomme fra Aarhus Universitet og formand for Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister i RKKP:
- Kigger vi mod USA, er der mange flere overvægtige, og op mod halvdelen af deres dialysepatienter har diabetes.
Helt så skidt behøver det dog ikke at ende i Danmark, mener Henrik Birn:
- Vi behandler en pukkel af patienter, som fik type 2-diabetes for 10-20 år siden. De patienter fylder meget i dag. Men med øget opmærksom på tidlig diagnose og behandling, bedre forebyggelse og nye behandlinger er der er håb for, at udviklingen i antallet af patienter med diabetisk nyresygdom stagnerer.
Ny medicin virker lovende
Ifølge Henrik Birn udvikler 30-40 procent af alle diabetespatienter nyresygdom, men det er heldigvis langt de færreste patienter, som bliver så dårlige, at de får behov for dialyse eller transplantation.
Dialyse er en indgribende og omkostningstung behandling og tilbydes typisk, når patienternes nyrefunktion er under 15 procent. I 2021 begyndte 195 patienter med diabetisk nyresygdom i dialyse.
Den største del af patienter med mild til moderat diabetisk nyresygdom behandles hos egen læge eller speciallæge i diabetes, som forebygger svækkelse af nyrefunktion gennem livstilsændringer, god kontrol af diabetessygdom, blodtryksregulerende og anden nyrebeskyttende medicin. Patienterne sendes typisk først videre til nyrelæger på hospitaler, når nyresygdommen er fremskreden, og nyrefunktionen er nede på 30 procent.
- Den primære forebyggelse af diabetes ligger et andet sted. Vi arbejder med sekundær forebyggelse, hvor vi gennem medicin og livsstilsændringer hjælper patienterne ved at bremse sygdommens udvikling og undgå komplikationer, herunder udvikling af hjertekarsygdomme, som langt hovedparten af patienterne dør af, pointerer Henrik Birn og peger på lovende ny medicin.
- Der er nye typer af medicin, som ser ud til at mindske udviklingen af diabetisk nyresygdom og risikoen for hjertesygdom.
Men det er endnu for tidligt at sige, hvorvidt den nye medicin vil knække den opadgående kurve for dialysepatienter med diabetisk nyresygdom.
- Det er bestemt et håb, at vi ser en stagnation og måske et lille fald i udvikling af dialysepatienter med diabetisk nyresygdom. Men det tager lang tid, før ny behandling slår igennem. Det tager typisk 10-15 år før nyrefunktionen er så dårlig, at patienterne henvises til os. Derudover vil patienter også forventeligt leve længere i kraft af bedre behandling. Derfor vil flere måske nå dertil i deres sygdomsudvikling, at de får behov for dialyse eller transplantation, siger Henrik Birn.