Under Corona-nedlukningen er patienter, som skal have nyt knæ, væltet ind på privathospitaler. Hvert fjerde kunstige knæ bliver nu sat ind på et privathospital, viser tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, og tendensen ser ud til at fortsætte.
Ligesom det er almindeligt at udskifte reservedele på bilen, har danskerne taget muligheden til sig, når det gælder deres egen krop. 10.496 danskere fik i 2020 indsat et kunstigt knæ, og hver fjerde patient fik operationen foretaget på et privathospital.
- Andelen af patienter, som får en knæprotese indopereret på privathospital er steget dramatisk i den periode, hvor vi har døjet med Corona-nedlukninger, siger Anders Odgaard, professor i ortopædisk kirurgi på Rigshospitalet og formand for Dansk Knæalloplastik Register i RKKP.
I 2019 blev 13 procent af de dårlige knæ udskiftet på privathospital. Fra 2019 til 2020 er der altså sket næsten en fordobling. Og den tendens ser ud til at fortsætte.
- Aktuelt ved vi, at der bliver aflyst mange operationer rundt om i landet. På grund af mangel på sygeplejesker kører flere hospitaler med nedsat kapacitet. På Rigshospitalets Ortopædkirurgiske Afdeling har vi lukket en tredjedel af vores sengepladser, siger Anders Odgaard.
Samme kvalitet
Det er loven om udvidet frit sygehusvalg, som giver patienterne ret til at få undersøgt muligheden for at blive henvist til et privathospital, hvis det offentlige ikke kan behandle patienten inden 30 dage.
- Det betyder, at hvis den private mulighed ikke havde været der, ville mange patienter være henvist til at stå på uendeligt lange ventelister.
Anders Odgaard påpeger, at data viser, at det er ligeså sikkert at få et kunstigt knæ på et privat hospital som på et offentligt.
– Det ser ud til at være helt den samme kvalitet. Det skal også siges, at privathospitaler opererer efter de helt samme principper, med de samme typer af proteser og med samme form for opfølgning som offentlige hospitaler, siger Anders Odgaard.
Manglende viden om implantater
Dansk Knæalloplastik Register har siden 1998 holdt et vågent øje med kvaliteten af operationer med knæimplantater på offentlige hospitaler og privathospitaler. Alle hospitaler har pligt til at indberette blandt andet antallet af genindlæggelser og andelen af operationer, som resulterer i akutte problemer. Men databasen mangler grundlæggende viden om de implantater, som kirurgerne sætter ind i omkring 11.000 patienter årligt.
- Vi vil gerne vide præcis, hvad der bliver sat ind i patienterne, og den viden har vi ikke i dag. Vi har efterlyst muligheden for at indhente data om implantaterne hos Sundhedsdatastyrelsen siden Astrid Kragh var Sundhedsminister, og det er efterhånden nogle år siden. Opgaven er stadig ikke løst, og det er for dårligt.
Ifølge Anders Odgaard har patienterne ikke direkte noget at frygte, men måske kunne nogle patienter have opnået et endnu bedre resultat efter operation, hvis ortopædkirurgerne havde eksakt viden om, hvordan proteserne fungerer i forskellige kombinationer og efter forskellige fabrikater.
- En knæprotese består typisk af fire komponenter, som skal passe sammen. Der er uendeligt mange kombinationer, og kun en delmængde af de komponenter er ordentlige og giver patienten et tilfredsstillende resultat. Derfor er det vigtigt, at vi har et solidt datagrundlag at vurdere proteserne ud fra, så vi kan give patienterne den optimale behandling, understreger Anders Odgaard, og fortsætter:
- I dag indrapporterer kirurgerne fabrikater og implantater efter bedste evne, og vi hejser det røde flag, hvis vi oplever noget uregelmæssigt, men det er ikke tilfredsstillende. Data om implantater skal indsamles systematisk efter stregkoder.