Hyppigere brug af amputationsforebyggende indgreb gennem minimale indstik i pulsårer betyder, at karkirurgier kan hjælpe flere patienter.

Fra 2016 til 2021 har Region Nordjylland foretaget væsentligt flere amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb målt per indbygger.

Det viser rapporten 'Amputationer og amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb i de danske regioner, 2016-2021' fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Amputationsforebyggende indgreb i Region Nordjylland per 100,000 indbyggere over 50 år var i 2016 93,6. I 2021 var tallet steget til 134,2. Det er en stigning på 43 procent.  

- I løbet af de seneste 10 år har vi karkirurger fået flere muligheder. Teknisk udvikling gør, at vi i dag kan hjælpe flere patienter med at skabe blodforsyning i benet gennem amputationsforebyggende karkirurgi, siger karkirurg Christian Nikolaj Petersen fra Aalborg Universitetshospital, som samtidig er formand for Landsregisteret Karbase i RKKP:

- Det er især udviklingen indenfor endovaskulær behandling, som har rykket grænserne for, hvilke patienter vi kan behandle.

En endovaskulær behandling betyder, at operationen foregår via indstik i pulsåren inde i hovedpulsåren, på Aalborg Universitetshospital foretages denne behandling især af radiologer.

- Ofte består et karkirurgisk amputationsforbyggende behandling af en kombination af endovaskulær behandling, som oftest består af en ballonudvidelse, og åben kirurgi. Men hvis patienten er for svag til at undergå en stor operation kan patienten nogle gange tilbydes en pallierende eller lindrende ballonbehandling, som kan mindske patientens smerter, forklarer Christian Nikolaj Petersen. 

Karkirurg Christian Nikolaj Petersen

Karkirurgisk aktivitet

Rapporten fra RKKP viser også, at i samme periode som Region Nordjylland har haft stigende amputationsforebyggende karkirurgisk aktivitet, har regionen halveret andelen af amputationer. Samme udvikling ser man i Region Hovedstaden.

Men, at der er tidsmæssigt sammenfald, betyder ikke nødvendigvis, at der er årsagssammenhæng.

For eksempel har Kolding Sygehus landets højeste amputationsforbyggende karkirurgiske aktivitet men en gennemsnitlig amputationsrate.

- Der ingen tvivl om, at en øget amputationsforbyggende aktivitet er en vigtig del af den pakke, der skal til for at nedbringe antallet af amputationer, men derudover er der også rigtig mange andre faktorer, der spiller ind – ikke mindst samarbejdet med ortopædkirurgerne, understreger Christian Nikolaj Petersen.

Rapporten fra RKKP konkluderer, at det er vigtigt at få undersøgt til bunds, hvordan man yder patientgruppen, som er i risiko for amputation, den bedste behandling. Dernæst bør der laves landsdækkende kliniske retningslinjer, så alle patienter uanset bopæl tilbydes den samme optimale behandling.

Det er Christian Nikolaj Petersen meget enig i, for patienterne ydes ikke nødvendigvis den optimale behandling ved blot at øge den karkirurgiske aktivitet. Han peger på, at det for eksempel også skal tages i betragtning, at større karkirurgisk aktivitet er forbundet med højere dødelighed.

- Det er fordi, vi behandler flere ældre patienter og skrøbelige patienter, som vi tidligere ikke tilbød behandling, pointerer Christian Nikolaj Petersen.

Den optimale amputationsrate

Tallene viser, at de to regioner, Region Nordjylland og Region Hovedstaden, som foretager flest amputationsforbyggende karkirurgiske indgreb også har en højere dødelighed. Dødeligheden var i 2019-2021 et år efter indgrebet 21 procent i Region Nordjylland og 19 procent i Region Hovedstaden. I Region Sjælland, som havde den laveste karkirurgiske aktivitet, var dødeligheden 13 procent.

- Vi ved ikke, hvad der er den optimale amputationsrate. Det er noget vi ofte diskuterer i vores fag, men når vi tilbyder en skrøbelig patient en karkirurgisk behandling, er det ud fra en konkret vurdering af, at vi gennem operation giver patienterne de bedste livsbetingelser.

- Vi kan behandle rigtig mange patienter, men skal vi behandle dem? Det er et dilemma, vi står i hver eneste dag. I sidste ende handler det om patienternes livskvalitet, siger Christian Nikolaj Petersen.