På 10 år er dødeligheden for brystkræft faldet med 26 procent. For lungekræft er faldet på 24 procent. Samlet set falder kræftdødeligheden – antallet af kræftdødsfald i forhold til befolkningens størrelse – med to procent hvert år. Det viser en ny kræftanalyse fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
- Det går godt på kræftområdet i Danmark, understreger professor og epidemiologisk leder i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), Henrik Møller.
Sammen med kollegaer fra RKKP har Henrik Møller studeret data fra forskellige registre for at skabe et overblik over, hvordan det står til med kræft i Danmark.
Det omfattende dataarbejde, som omfatter alle kræftformer, viser, at kræftdødeligheden i Danmark falder markant. Samlet falder kræftdødeligheden – det vil sige antallet af kræftdødsfald i forhold til befolkningens størrelse - med to procent hvert år.
- Det var en overraskelse, da det gik op for mig, at kræftdødelighedsraten er faldet med knap to procent hvert år de sidste ti år, og at en fjerdedel af kræftdødeligheden er forsvundet på bare tyve år, uddyber Henrik Møller.
Også for de store kræftsygdomme, brystkræft og lungekræft, er dødeligheden faldet markant. På 10 år er dødeligheden for brystkræftpatienter faldet med 26 procent, mens den for lungekræft er faldet 24 procent, viser analysen fra RKKP.
For prostatakræft, som er den mest udbredte kræftform blandt mænd, er der på ti år sket et fald i dødeligheden på 13 procent.
Formanden for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG), professor Michael Borre fra Aarhus Universitetshospital, er en af frontkæmperne mod kræft, og han har ærligt været lidt slukøret over røde kræfttal, fordi flere og flere danskere får kræft i takt med en aldrende befolkning.
Men glæden stiger, fordi der nu foreligger en statistik for kræftdødeligheden, hvor tallene er standardiserede. Det vil sige, at data er renset for det faktum, at vi bliver flere og ældre.
- Jeg blev meget positivt overrasket, da jeg så dødelighed i standardiseret form i stedet for at se på stigende kurver, fordi vi bliver flere ældre. Det er meget positivt, at dødeligheden falder i så høj grad, som tallene viser, siger Michael Borre og uddyber:
- Røster i debatten har ytret bekymring for, at effekten af kræftbehandlingen var stagneret, men tallene understreger, at vi bliver ved med at se resultater af vores indsatser på kræftområdet.
Færre udvikler lungekræft
Henrik Møller forklarer, at raten af kræftdødsfald har to væsentlige årsager: Antallet af nye sygdomstilfælde i befolkningen, altså incidensen, og hvordan det går dem, der er blevet syge, altså overlevelsen.
Når vi ser på lungekræft, som cirka 5000 danskere får konstateret årligt, er den standardiserede incidensrate på ti år faldet med 11 procent. Det betyder, at når tallene renses for, at befolkningen vokser, og vi bliver flere ældre, så er der færre danskere, som udvikler lungekræft. Det skyldes, at færre ryger.
- En væsentlig årsag til faldende dødelighed er faldende incidens, særligt for mænd, hvor faldet er meget betydeligt. Men faldet skyldes helt sikkert også bedre behandling, siger Henrik Møller og peger på, at flere kræfttilfælde opdages tidligt med bedre behandlingsmuligheder til følge.
Kræftpakker har stor betydning
Michael Borre peger på, at kræftpakkerne, og ikke mindst de indbyggede behandlingsgarantier, har stor betydning for patienternes overlevelse.
- Generelt er jeg ikke i tvivl om, at vi nu høster frugten fra de tiltag, som har været afledt af de fire kræftplaner med specialisering, kliniske retningslinjer, MDT-konferencer og ikke mindst kræftpakkeforløbene, hvor man har skåret ned på uhensigtsmæssige lange forløb, siger Michael Borre:
- MDT-konferencer er vigtige, fordi de sikrer, at de kliniske retningslinjer bliver fulgt, og den enkelte patient altid får den evidensbasserede behandling.
Halter efter Norge og Sverige
Henrik Møller har også undersøgt tilsvarende data fra de andre nordiske lande.
Her tegner sig et knap så rosenrødt billede, for sammenligner vi udviklingen i vores kræftdødelighed med Norge og Sverige, så halter Danmark 10-15 år efter udviklingen i Norge og Sverige.
- Vi ved ikke præcist, hvad forskellene skyldes. Vi bør søge at finde ud af, om det er virkelige forskelle eller om forskellene skyldes forskellige måder at opgøre data på. Det bør vi undersøge for også at finde ud af, om vi kan hente vigtig læring fra vores nordiske naboer, og om den gunstige udvikling i Danmark, Norge og Sverige kan udbredes til andre lande, pointerer Henrik Møller.
Michael Borre er ikke i tvivl om, at den danske livsstil med rigelige mængder af alkohol, rygning, overvægt og mangel på motion, sætter sig markant på statistikken.
- Når jeg ser på det svenske sundhedsvæsen, så er det ikke trimmet i den grad, som vores sundhedsvæsen er, heller ikke i forhold til behandlingstider. Den svenske kræftbehandling er ofte samlet på små enheder. Her tænker jeg, at vi er foregangsland ved at have specialiserede enheder, bemærker Michael Borre:
- Jeg er derfor ikke i tvivl om, at en væsentlig årsag til, at kræftdødeligheden er mindre i Sverige og Norge, er, at vi lever forskellige liv. Rygning, alkohol, mangel på motion og overvægt avler desværre kræftsygdomme.
Sæt ind med forebyggelse og bekæmp ulighed
Selvom vi ifølge tallene har en højere kræftdødelighed end i Sverige og Norge, så understreger Henrik Møller, at tallene vidner om, at vi kan være overordentligt stolte af vores danske sundhedsvæsens fremskridt mod kræft.
- Vi får alle kræft tæt ind på livet enten som patient eller pårørende. Næsten hver anden dansker får kræft, men det er rart at registrere, at det går den rigtige vej med forebyggelse af alvorlig og dødelig kræftsygdom, siger Henrik Møller.
Henrik Møller forventer, at vi fortsat vil se en nedadgående kurve svarende til to procents fald om året.
- Jeg forventer, at faldet fortsætter. Dødelighed fra kræft kommer ikke til at forsvinde, men den positive udvikling vi har set gennem tyve år, er jeg sikker på, vil fortsætte i den umiddelbare fremtid. Kurven kommer til at flade ud, men indtil videre, gør vi kraftigt indhug i den byrde, som kræftdødelighed er i befolkningen.
Michael Borre peger på, at det er vigtigt at sætte ind med forebyggelse og bekæmpelse af ulighed i kræftbehandlingen, hvis vi fortsat skal se store fald i dødeligheden.
- Antallet af kræftpatienter vil fortsat stige i takt med, at befolkningen bliver ældre, og vi kommer til at prioritere mellem meget syge patienter. Vi kan ikke indhente store forbedringer ved at behandle hurtigere, med mindre vi får tilført flere hænder. Men ulighed og forebyggelse er områder, hvor vi med fordel bør lave indsatser. Vi er blevet udråbt til nordiske mestre i ulighed i kræftbehandling, og det skal vi bekæmpe.
