På ét år er antallet af børn og unge, som udredes for ADHD steget 17 procent. Det stadigt stigende antal udredninger presser børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, og børnene må vente længere på en diagnose.

 

Der er sved på panden hos ansatte på landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. På bare ét år er antallet af børn og unge under 18 år, der udredes for ADHD steget 17 procent.

4.715 udredningsforløb i perioden 1. april 2021 til 31. marts 2022. 4.030 udredningsforløb i samme periode i 2020/2021. Det fremgår af seneste årsrapport fra ADHD Databasen i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

- Børne- og ungdomspsykiatrien oplever et øget antal henvisninger for næsten alle psykiatriske områder, også på ADHD-området. Stigningen er stort set jævnt fordelt i hele landet, siger professor og overlæge Niels Bilenberg fra Børne- og Ungdomspsykiatrien i Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark.

Stigningen i antallet af henvisninger har taget til de senere år. For to år siden var der 35 procent færre henviste patienter. Men hvorfor sker den stigning? Niels Bilenberg peger på, at øget pres på de unge og færre resurser til at skabe ro og nærvær er medvirkende årsager til, at flere børn og unge bliver henvist til udredning på hospitalet.

- Stigningen er nok primært udtryk for, at det er blevet sværere at fungere med ADHD. Både i familierne og i skolen er der færre resurser til at tage sig af mindre problemer. Så mindre problemer vokser sig til større problemer, og større problemer bliver til psykiatri. Snebolden ruller, forklarer Niels Bilenberg:

- Meget af stigningen skyldes strukturelle ændringer i samfundet. Større klassekvotienter og mindre tid til det enkelte barn presser først og fremmest de børn med en indbygget skrøbelighed, som man har, når man har ADHD eller autisme. De børn er de første, som falder ud over kanten.

Gener og miljø

ADHD ligger i høj grad i vores gener. Forskning peger på, at ADHD er arveligt betinget i op til 80 procent af tilfældene. Men generne er ikke altafgørende for sygdomsbilledet. Miljø spiller en rolle for, hvordan sygdommen kommer til udtryk og hvor alvorlige symptomerne bliver.

- Risikoen for at udvikle ADHD er størst, når kombinationen af en genetisk disposition for ADHD og et uhensigtsmæssigt miljø med mindre social kontakt og mindre stimulering er til stede. Et miljø, hvor man ikke har overskud til at tage sig af det barn, som er mere sårbart.

Niels Bilenberg kan ikke undgå at nævne børns forbrug af elektroniske skærme som smartphones, tablets og computere. Fra sit kliniske arbejde med børn er han ikke i tvivl. Han ser flere tegn på, at skærmene har en usund indvirkning på børns og unges trivsel.

- Vi har endnu ikke forskning, som dokumenterer det, men fra de resultater, vi begynder at se, er der ingen tvivl om, at skærmkontakt ikke gør noget godt. I hvert fald ikke når det tager overhånd, og skærmen bliver den, nogle børn tilbringer mest tid sammen med.

En af de sammenhænge, som ifølge Niels Bilenberg er dokumenteret, er, at unge, som trives dårligt også bruger forholdsmæssigt mest tid i selskab med elektroniske skærme. Men om de unge trives dårligt på grund af for meget skærmforbrug, eller om de bruger skærmen som en elektronisk sut, når den fysiske verden bliver svær, det er endnu ikke belyst.

Længere ventetid

Den store stigning i børn og unge, som sendes til udredning for ADHD betyder, at afdelingerne ikke kan følge med, og børnene skal vente i længere og længere tid på en diagnose.

Når Niels Bilenberg kigger i den nye årsrapport fra ADHD Databasen, som tager pulsen på udrednings- og behandlingskvaliteten på hospitaler i hele landet, så er der nærmest udelukkende tilbagegang at spore.

- Det fremgår tydeligt af tallene, at vi ikke kan følge med. Der er stort set tilbagegang i opfyldelse af alle indikatorer, påpeger Niels Bilenberg.

De indikatorer, som kvaliteten måles på, er for eksempel: 'Andelen af udredningsforløb, hvor der er foretaget somatisk udredning senest 120 dage efter start af ADHD-udredning'. Det mål opfyldes kun for 69 procent af landets patienter fra 1. april 2021 til 31. marts 2022. Sidste år var det 77 procent.

Et andet eksempel er indikator 5: 'Andelen af udredningsforløb, hvor der er afholdt diagnostisk konference med deltagelse af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri senest 120 dage efter start af ADHD-udredning.' Det blev kun opfyldt for 29 procent af patienterne. Sidste år var det 42 procent.

- Ud over den store stigning i antallet af udredninger oplever vi også en ekstrem speciallægemangel over hele landet. De indikatorer, som kræver flest resurser, som deltagelse af speciallæge, går typisk mest tilbage, pointerer Niels Bilenberg.

Både børn og voksne patienter, der henvises til sygehuspsykiatrien, har ifølge udredningsretten ret til udredning inden for 30 dage. Men flere af landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger har i øjeblikket dispensation fra udredningsretten.

Personaleflugt

- Vi oplever en kæmpe flugt af personale. På min afdeling har vi i løbet af to år mistet seks speciallæger, og vi havde ikke for mange i forvejen. Vi bløder medarbejdere til private udbydere, som der bliver flere og flere af, siger Niels Bilenberg.

Ifølge Niels Bilenberg skal der sættes ind på to fronter, hvis kvaliteten for patienterne skal løftes markant.

- Dels skal vi have budgetter, som svarer til henvisningstallet. Økonomien er slet ikke fulgt med antallet af henviste patienter, understreger Niels Bilenberg:

- Derudover skal vi have gejsten tilbage på arbejdspladsen. Vi har ikke resurser til andet end at udrede. Vi har udredt, udredt og udredt for i det mindste at give børnene en diagnose, men vi har ikke tid nok til behandling, som bliver lagt ud til psykologer i primærsektoren.

- Når der ikke er tid til behandling, forskning eller til at være visionær og udvikle nye ting, så mister medarbejderne energien og motivationen. Det er gennem behandling, at man opnår solstrålehistorierne. Det er når man ser børnene og familierne blomstre, at man får energi i arbejdet.

- Hvis vi får økonomien på fode, så skal vi nok vende gejsten, pointerer Niels Bilenberg.