En ny database for skrøbelige ældre skal øge behandlingskvaliteten for en voksende patientgruppe, som ofte har diffuse symptomer og et truende funktionstab.
Fejlmedicinering, overmedicinering og ældre patienter, som ikke kan gå efter indlæggelse. Det er nogle af de oplevelser, som afdelingslæge Lone Winther Lietzen fra Afdeling for Ældresygdomme, Aarhus Universitetshospital vil arbejde på, bliver færre i fremtiden.
Derfor er hun nu - udpeget af bestyrelsen for Dansk Selskab for Geriatri - i spidsen som formand for en ny database; Database for ældre, skrøbelige patienter i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Databasen har som ambition at gøre mødet mellem den voksende gruppe af skrøbelige ældre og hospitalerne bedre.
- Det er en stærkt voksende patientgruppe, som har brug for langt mere opmærksomhed end nu, for at undgå at få et dårligere tilbud. De kan ofte ikke redegøre for deres egen situation, eller sundhedsvæsenet ”farer vild” i patientens samlede komplekse situation. Der er ikke altid blik for det særlige, der skal til for at hjælpe gruppen af ældre og skrøbelige patienter, siger Lone Winther Lietzen:
- En typisk oplevelse, jeg har, er, at en i forvejen dårligt gående patient bliver lagt i en seng og får behandling for eksempelvis lungebetændelse. Patienten ligger mest i sengen, og efter fem dage finder man ud af, at han ikke længere kan gå, fordi han har tabt muskelmasse. Så kan han ikke sendes hjem, eller udskrivelsen bliver risikofyldt, fordi der mangler hjælpemidler i hjemmet, og patienten kan ikke længere selvstændigt klare basale behov som toiletbesøg.
Måling af kvalitet
Der er risiko for, at patienten aldrig kommer til at gå, som han kunne før indlæggelsen. Samtidigt giver det langvarige sengeleje problemer som fejlsynkning, nedsat ernæring og påvirket lungefunktion. Patienten risikerer at blive dårligere fungerende end før den akutte sygdom.
Styregruppen for Database for ældre, skrøbelige patienter er nu ved at udvikle de indikatorer, der skal måles på for at følge og udvikle kvaliteten af behandlingen for gruppen af skrøbelige patienter. Et eksempel på en indikator kunne være at måle på, om skrøbelige medicinske patienter hjælpes ud af sengen og mobiliseres indenfor 24 timer.
- Hvorfor skal man ligge i sengen i tre dage med risiko for sin førlighed? Vi håber, vi kan få puttet god kvalitet ind i indlæggelser, så de bliver effektive, for skrøbelige patienter har sjældent glæde af lange indlæggelser, understreger Lone Winther Lietzen.
Afdelingslæge Lone Winther Lietzen fra Afdeling for Ældresygdomme, Aarhus Universitetshospital.
Blik for skrøbelighed
Det helt centrale i arbejdet med at forbedre mødet mellem hospital og de ældre skrøbelige patienter er at få sundhedspersonalet til at få øje på de skrøbelige ældre. Herefter skal en systematisk tilgang sikre, at man kommer "hele vejen rundt". Det kræver involvering af flere faggrupper som sygeplejersker, læger og terapeuter.
- Det er et stort problem i dag, at skrøbelige patienter ofte ikke bliver identificeret ved indlæggelse på de mange forskellige afdelinger. I styregruppen er vi ikke helt i mål med, hvordan vi får identificeret de ældre og skrøbelige patienter.
- Men vi tænker, at vi i første omgang vil se på akutte indlæggelser af ældre, at der vil komme en skrøbelighedsscreening i akutmodtagelsen, så man hurtigt kan afgøre, om en patient er i risiko for at være skrøbelig og dermed måske har behov for nogle særlige tilbud, fortæller Lone Winther Lietzen.
Screeningen vil afgøre om patientens data skal indgå i databasen, men den vil også have et større formål. Nemlig at gøre systemet bevist om de særlige behov, som knytter sig til den ældre og skrøbelige patient.
- Hvis man får fokus på skrøbelighedsbegrebet, håber vi, at det vil betyde, at sundhedspersonalet får et helt andet blik på patienten og et andet grundlag for at iværksætte de rette tiltag.
Fagligt fællesskab
Databasen for ældre, skrøbelige patienter er bredt funderet med repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, pårørende og klinisk personale fra både kirurgiske og medicinske områder. Databasen håber på sigt at få en repræsentant fra praktiserende læger, som også er i gang med at undersøge, hvordan de kan sætte fokus på skrøbelighed i almen praksis.
- Ud over data ønsker vi at facilitere et fagligt fællesskab, som tager hånd om og sikrer udvikling for den brede geriatriske population, siger Lone Winther Lietzen og peger på et spændende initiativ fra Region Hovedstaden.
For at understøtte, at patienter oplever samlede behandlingsforløb med en tryg overgang mellem behandling på hospitalet og borgerens hjem eller
kommunale opholdssteder, har Region Hovedstaden indført en model, hvor hospitaler har behandlingsansvaret 72 timer efter udskrivelse.
- Det her initiativ kan måske vise sig at være den lim, som får patientens forløb til at hænge bedre sammen mellem hospital, kommune og egen læge, siger Lone Winther Lietzen.