Det er lykkes Steno Diabetes Center Copenhagen at nedbringe antallet af amputationer med 85 procent med en metode til screening og forebyggende behandlinger af patienter med diabetes med høj risiko for at udvikle fodsår. Metoden er udbredt til hele Region Hovedstaden, hvor håbet er, at metoden årligt redder 100 ben fra amputation.
Rapport fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) viser, at antallet af amputationer i Region Hovedstaden er faldet kraftigt fra 2016 til 2021.
Amputationsraten per 100.000 personer over 50 år er faldet fra 57,4 i 2016 til 39,2 i 2021. I perioden er amputationsraten faldet 32 procent i Region Hovedstaden.
Omkring halvdelen af de patienter som ender med en amputation har diabetes. Derfor peger direktør og professor Allan Flyvbjerg fra Steno Diabetes Center Copenhagen på, at nedgangen i antallet af amputationer måske kan hænge sammen med en udrulning af en metode til forebyggelse af amputationer af personer i høj risiko for fodsår.
- Hvis en højrisikoborger udvikler et fodsår, er det altså ikke nok at sætte et plaster på og vente i 14 dage, så ender det med statsgaranti med amputation. Personen skal have vurderet og behandlet såret inden for 24 timer, understreger professor Allan Flyvbjerg fra Steno Diabetes Center Copenhagen.
Direktør Allan Flyvbjerg
Metode reducerer amputationer
Straks-henvisning er et af de centrale elementer i metoden, som Steno Diabetes Center Copenhagen har udviklet gennem 10-15 år, og som siden 2017 er blevet udbredt til hele Region Hovedstaden.
Metoden har gennem en validering på de borgere, der er tilknyttet Steno Diabetes Center Copenhagen vist at reducere større ben-amputationer over ankelniveau med 85 procent fra år 2000-2014.
Omkring 15 procent af personer med diabetes er i risiko for at udvikle fodsår, og det er den gruppe af borgere, som det i høj grad er lykkes at redde benene på, efter at der er indført en fast metode, som er meldt ud til alle de forskellige sundhedspersoner, som denne gruppe kommer i hænderne på.
- Hospitaler, kommuner, hjemmeplejen, praktiserende læger og ikke mindst borgeren selv ved, at hvis en person med diabetes i risikogruppen får et sår, så er det afsted med det samme. Tidsfaktoren er afgørende, understreger Allan Flyvbjerg.
Mærkede ikke fiskekrog
For et par år siden kom en lystfisker ind til planlagt konsultation på Steno Diabetes Center Copenhagen - gående på en fiskekrog. Fodterapeuten undrede sig over, hvad det var, fiskeren havde mellem fjerde og femte tå. Han havde gået på en trekrog i mindst et døgn - uden at mærke noget.
- Han får fjernet krogen, behandlet med antibiotika, aflastet benet og har det fint i dag, siger Allan Flyvbjerg og peger på, at det ud over hurtig behandling, er vigtigt at have tværfaglige teams med fodterapeuter i spidsen, som har kompetencer til at vurdere disse borgers forskellige sår og tilbyde den optimale behandling for den enkelte.
Et sår er nemlig ikke bare et sår. Der er tre slags sår. Der er neuropatiske sår, hvor patienter, som lystfiskeren, ikke kan mærke sine fødder trods en glimrende blodgennemstrømning. Denne gruppe har ikke brug for karkirurgi, men sårbehandling med aflastning og antibiotikabehandling.
Den anden gruppe er iskæmiske sår, hvor patienterne har dårligt blodomløb i benet. Denne type patienter har ofte brug for et karkirurgisk indgreb. Endelig er der en stor gruppe af patienter, som lider af en blanding af neuropatiske og iskæmiske sår.
- Kun 20-25 procent af disse personer med diabetes og fodsår har brug for karkirurgisk behandling, resten, altså 75-80 procent, har brug for sårbehandling med aflastning og antibiotika, bemærker Allan Flyvbjerg.
Redder 100 ben
Siden 2017 er metoden til forebyggelse af amputationer blevet udbredt til hele Region Hovedstaden. Det har ifølge Allan Flyvbjerg kostet 3-4 millioner kroner til blandt andet etablering, opgradering og bemanding af fodklinikker på alle regionens hospitaler. Til gengæld vurderer han, at udbredelsen af metoden redder godt 100 ben om året alene i region Hovedstaden.
- Der er så meget at vinde her. En amputation koster cirka en million kroner i direkte omkostninger. Derudover kommer indirekte udgifter på yderligere en million i form af tabt arbejdsfortjeneste og omkostninger til forskellige nødvendige hjælpeforanstaltninger. For slet ikke at tale om den livskvalitet, der ligger i at bevare sit ben og førlighed, siger Allan Flyvbjerg.
Han er glad for at høre, at RKKP anbefaler fælles kliniske retningslinjer, for han er sikker på, at en udbredelse af metoden til hele landet vil medføre færre amputationer.
- Denne her model bør jo skaleres til hele landet. Jeg vil antage, at det kan betyde op til 300-400 færre benamputationer i landet, vurderer Allan Flyvbjerg.