Kære kollega

Velkommen til en webbaseret håndbog udviklet af læger for læger, der ønsker at medvirke til at forbedre kvaliteten i sundhedsvæsnet til gavn for patienterne.

Patienterne har legitime krav på individualiseret behandling af høj faglig kvalitet. Med nye teknologier, en fremtid med langt flere ældre og stadig mere evidens for flere behandlingsmuligheder for flere tilstande, kan vi se frem til, at kompleksiteten i sundhedsvæsnet øges og at færre medarbejdere skal behandle flere patienter for mere. Det kræver mange løbende tilpasninger og nytænkning af patientforløbene for ikke at gå ud over kvaliteten.

Her er lægerne vigtige, hvis nye arbejdsgange skal udvikles med udgangspunkt i den højeste faglighed.

Læger har ikke indflydelse på alle arbejdsgange i sundhedsvæsnet: Fremtidens sundhedsvæsen stiller også store krav til ledere, der har fokus på den faglige kvalitet, patienternes oplevelser, fornuftig anvendes af ressourcerne og arbejdsglæden.

Men mange dagligdags arbejdsgange har læger direkte indflydelse på. Vi håber, at denne hjemmeside kan medvirke til at vise jer, hvordan I kan påvirke arbejdsgangene, og at det i den sidste ende vil være til stor gavn for patienterne, kollegerne og dermed også arbejdsmiljøet.

Indholdet på hjemmesiden er en blanding af teorier, metoder og erfaringer, der kan anvendes som afsæt for at analysere kvalitetsproblemer, forstå arbejdsgange, hvordan man forbedrer dem og dermed, hvordan man som læge kan medvirke til at sikre, at best practice og evidensbaserede behandlinger bliver systematisk implementeret og kommer patienterne til gavn. 

Mange læger har af sig selv til alle tider – uden behov for hjemmesider eller teorier - forbedret arbejdsgange i sundhedsvæsnet.

For dem er erfaringerne her nok ikke noget nyt. For denne gruppe kan hjemmesiden dog måske give et sprog til at dele erfaringer med andre. Desuden håber vi, at hjemmesiden måske kan give inspiration til, hvordan man kan publicere sine resultater og dermed medvirke til at lære fra sig – og få anerkendelse for det arbejde man udfører.

Redaktørerne og forfatterne til indlæggene på hjemmesiden er alle læger, der selv har erfaring med at gennemføre forbedringsprojekter typisk på sygehusene og i psykiatrien. Men metoderne og erfaringerne kan anvendes af alle faggrupper og bredt i hele samfundet.

Det er Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, der i fællesskab står bag hjemmesiden.

Som andre hjemmesider er resultatet ikke statisk. Og vi håber, at du vil bidrage til at udbygge den med dine erfaringer og feedback. Se kontaktoplysninger i bunden af siden.

God læselyst!

Louise Rabøl

Jens Winther Jensen

Jacob Anhøj

Charlotte Frendved

Da min svigermor brækkede hoften, var hun igennem et meget fragmenteret forløb i sundhedsvæsenet. I løbet af et døgn var hun indlagt på tre forskellige afdelinger. Ikke hensigtsmæssigt for en ældre kvinde med begyndende demens. Hun var urolig under indlæggelsen og blev behandlet med Serenase, som hun også fik med hjem ved udskrivelsen, først til et korttidscenter og derefter til hjemmet.

Hjemme igen var det min svigerfar, som er en virkelig frisk mand, der skulle administrere medicinen. Det er han ikke vant til, og han tog han fejl af laktulose og Serenase. På et tidspunkt var han ved at give hende 20 ml Serenase i stedet for laktulose. Han tænkte ikke over navnet, for medicin skifter jo navn hele tiden. Og egentlig skulle hun slet ikke have haft Serenase med hjem, for hun havde ikke brug for det.

Hun fik infektion i hoften og blev afvist flere gange ved lægevagten, men endte med at blive indlagt igen. Hendes tilstand var kritisk, og hun kom i respirator. Hospitalet aftalte med min svigerfar, at han ville komme til en samtale om det videre forløb ved middagstid. Men i løbet af formiddagen slukkede de for respiratoren, uden at han havde nået at få besked, og hun døde alene.

Som patient og pårørende oplever man ikke altid, at der er sammenhæng i sundhedsvæsenets arbejde. Der er mange samarbejdspartnere, som egentlig ikke snakker særligt meget sammen, og der er manglede forståelse for hinandens virkelighed.

For at styrke denne sammenhæng har vi brug for lægernes indsats. Lægerne har behandlingsansvaret, de har autoriteten, og det er dem, der har de tværgående kontakter og kan være gennemgående personer i behandlingsforløbet.

Som plejepersonale kan vi godt have en hel masse gode ideer, men vi når ikke i hus, hvis ikke vi har lægerne med. Det er lægerne, der kan hjælpe til at skabe de glidende overgange. Når en patient sendes videre i systemet, hvem har så ansvaret for behandlingen, og hvad er planen med den opgave, der er sat i gang.

Det er mit håb, at denne håndbog kan være med til at inspirere læger til at gå foran i kvalitetsudvikling og forbedringsarbejde, for at vi som patienter og pårørende kan få oplevelse af sammenhæng, af at alle trækker i samme retning, og at forløbene bliver mindre fragmenterede.

God læselyst

Kira Ørbekker, sygeplejerske og medlem af Patientambassadørerne, et netværk af patienter og pårørende, der arbejder for et sikkert og effektivt sundhedsvæsen.