Organdonationsdatabasen har tilføjet fire supplerende opgørelser i den løbende afrapportering til regionernes ledelsesinformationssystemer. Det betyder, at du som kliniker kan finde løbende opdaterede data for de fire supplerende områder i dit ledelsesinformationssystem.

De fire supplerende opgørelser er:

  • Andelen af patienter, der er døde på intensivafdeling med mistanke om potentiel dødelig hjerneskade
  • Andelen af patienter med mistanke om hjerneskade, hvis kliniske tilstand er forenelig med betingelserne for at kunne konstatere en patient for hjernedød
  • Andelen af potentielle organdonorer der blev erklæret hjernedøde
  • Andelen af potentielle organdonorer, der blev erklæret hjernedøde, og som blev organdonorer

De fire supplerende opgørelser er en anden måde at præsentere forløbsdiagrammet fra årsrapporten. Formålet er således at understøtte klinikken med løbende overblik over patientflow og indberetning til databasen.

Styregruppen anbefaler løbende validering af indberetning til databasen.

Skriv til databasens kontaktperson Julie Andersen, juland@rkkp.dk, hvis du har spørgsmål.