Under pandemien faldt antallet af KOL-patienter på hospitalerne. Akutte indlæggelser af KOL-patienter faldt med 36 procent.
Under COVID-19-pandemien faldt antallet af KOL-patienter på danske hospitaler markant. Antallet af akutte indlæggelser af KOL-patienter faldt med 36 procent. Fra cirka 24.000 årlige akutte indlæggelser i perioden 2015-2019 til cirka 15.500 under pandemien i 2020-2021.
Samme tendens ses i antallet af ambulante patienter, som faldt med 23 procent. Det konkluderer COVID-19-projektet fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
- Det er et markant fald. Vi har undersøgt 11 sygdomsområder, og KOL er det sygdomsområde, hvor vi ser det største fald i antallet af patienter under pandemien, siger dataanalytiker Henry Jensen, som sammen med projektleder Tina Bech Olesen har analyseret hvilke konsekvenser COVID-19-pandemien har haft på behandlingen af andre patientgrupper.
Efterlyser telemedicin
Anders Løkke er overlæge i lungesygdomme på Sygehus Lillebælt Vejle, og han kan nikke genkendende til, at der var markant færre KOL-patienter under pandemien.
- Mange KOL-patienter har været meget bange for at blive smittet med corona. Både fordi de ved, at de er syge i deres lunger, og mentalt har de sat lighedstegn mellem coronainfektion og død. Så af frygt for at blive smittet har de i høj grad isoleret. Det, vi kalder bekymringsdrevet undgåelsesadfærd, siger Anders Løkke.
Formand for Lungeforeningen, Torben Mogensen er glad for det store fald i antallet af akutte indlæggelser, men han er mere bekymret for faldet i ambulante behandlinger, fordi det kan dække over, at patienter er blevet væk fra planlagte kontroller.
Lungeforeningen efterlyser derfor en målrettet indsats for udbredelse af telemedicin, så patienterne ikke behøver at udsætte sig for smitte ved for eksempel at køre med tog eller bus til kontrol på hospitalet.
- Det er vigtigt for patienterne, at de kommer til jævnlige kontroller, så de kan modtage den optimale behandling i forhold til sygdommens udvikling. Vi ved, at patienterne er angste for at blive udsat for luftvejssygdomme, så det er vigtigt, at sundhedsvæsenet indretter sig efter det og tilbyder telemedicinske løsninger, siger Torben Mogensen.
Isolation øger mistrivsel
Selvom det er meget positivt, at færre KOL-patienter har haft behov for akut indlæggelse under pandemien, så har KOL-patienters isolation haft både psykiske og fysiske omkostninger for patienterne.
- KOL-patienter er en gruppe, som i forvejen har lidt kontakt til andre. Ikke at kunne få luft gør, at patienterne er præget af angst og depressionssymptomer, og manglende adspredelse har bestemt skubbet til mængden af depressive symptomer og mistrivsel blandt patienterne, siger Anders Løkke og fortsætter:
- Det andet er, at deres holdtræning har været aflyst, og jo mere inaktive patienterne er, des mere forpustede bliver de. Det løft som nogle har fået gennem træning er blevet slået fuldstændig tilbage, og nogle bliver måske i højere grad afhængige af andres hjælp.
Torben Mogensen fra Lungeforeningen efterlyser, at der gøres mere for at skabe trygge fællesskaber for KOL-patienter.
- Isolationen har virkelig været hård for vores medlemmer. Man bør derfor have meget mere fokus på at skabe miljøer, hvor lungepatienter kan mødes under trygge rammer, siger Torben Mogensen.
Vigtig læring
Det er måske ikke realistisk at nedbringe den akutte indlæggelsesrate med 36 procent i en ikke pandemisk hverdag, men både Anders Løkke og Torben Mogensen peger på, at det er vigtigt, at fastholde flere af de gode vaner, som man tydeligt kan se, har en positiv effekt.
- Vi ved fra forskellige undersøgelser, at infektioner udløser cirka 25 procent af alle KOL-forværringer. Derfor skal vi holde fast ved de gode vaner som håndsprit og undlade at ringe til bedsteforældre med KOL, når børnebørnene er syge. Det håber jeg, at vi vil holde fast i, siger Anders Løkke.