I de faglige miljøer er der glæde og tro på, at etablering af kliniske kvalitetsdatabaser i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) vil løfte behandlingskvaliteten for personer med parkinson og bipolar lidelse.
- Jeg blev fantastisk glad, smiler direktør Astrid Blom fra Parkinson-foreningen. Forløsningen kom, da det stod klart, at bestyrelsen i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) havde udvalgt de to sygdomsområder, parkinson og bipolar lidelse, til etablering af to nye kliniske kvalitetsdatabaser.
- Jeg håber og tror, det vil betyde, at det vil gå mennesker med bipolar lidelse bedre, siger professor Lars Vedel Kessing fra Psykiatrisk Center København og uddyber:
- Der er behov for, at vi får løftet behandlingen generelt for mennesker med bipolar lidelse i Danmark.
Både Astrid Blom og Lars Vedel Kessing fremhæver, at det er et problem, at der er stor variation i den behandling, patienterne får i de enkelte regioner.
Her er databaserne et unikt værktøj. Når databaserne monitorerer og leverer data for hvor mange patienter, som modtager en konkret behandling, eller bliver udredt inden for fastsatte tidsfrister, så har ledelser en klokkeklar dokumentation for, hvordan kvaliteten bliver løftet på den enkelte afdeling - eller hos den enkelte privatpraktiserende neurolog.
Den dokumentation er guld værd, er de enige om.
- Synlighed er en forudsætning for at arbejde med kvalitet i behandlingen. Det er det, en database giver. Det er et kæmpe problem, når man ikke har et overblik over, hvilken behandling patienterne rent faktisk får, siger Astrid Blom:
- Vi hører fra patienter, at de nogle steder i landet skal vente to år til næste konsultation, andre steder i landet kommer patienter til konsultation hvert halve år. De forskelle er ekstremt vigtige at få kortlagt, så man kan arbejde systematisk med, hvad der skal gøres for at rette op på de geografiske forskelle.
Astrid Blom, direktør for Parkinsonforeningen.
Implementering af kliniske retningslinjer
Lars Vedel Kessing peger på, at en klinisk kvalitetsdatabase også er en effektiv måde, hvorpå man kan implementere kliniske retningslinjer, som de faglige miljøer er blevet enige om, er den optimale behandling for patienterne.
- Vi ved, hvad der hjælper mennesker med bipolar lidelse. Det gør den rigtige kombination af medicin og gruppebaseret psykoedukation samt generel støtte. Men vi kan se, at der er variation i behandlingen mellem de fem regioner. Det forventer vi, databasen kan rette op på, siger Lars Vedel Kessing:
- Ambitionen er, at mennesker med bipolar lidelse kommer til at leve et bedre liv med færre indlæggelser. Mennesker med bipolar lidelse lever kortere, er oftere arbejdsløse, bor oftere alene og færre gennemfører en uddannelse. De scorer lavere på alle socioøkonomiske parametre. Så der er meget at hente gennem en database, som kan monitorere, om behandlingen bliver fulgt.
Professor Lars Vedel Kessing fra Psykiatrisk Center København.
Stor interesse for nye databaser
Netop fordi de kliniske kvalitetsdatabaser gennem data kan understøtte og drive en kvalitetsudvikling frem, har RKKP oplevet stor interesse for at etablere databaser.
33 forslag til etablering af databaser er efter en hård prioritering blevet kondenseret ned til etablering af to kliniske databaser; en database for parkinson og en for bipolar lidelse.
RKKP's bestyrelse har truffet den endelige afgørelse, og den har blandt andet lagt vægt på bred faglig opbakning bag det konkrete forslag, samt at sygdomsområdet har en klinisk retningslinje, som viser, at der er faglig enighed om, hvad der udgør god kvalitet på området.
Både ansøgningerne for bipolar lidelse og parkinson stod stærkt på en grund af bred faglig opbakning.
- Det har været fantastisk opmuntrende at være en del af processen omkring ansøgningen, hvor vi har arbejdet tæt sammen med Danmodis - Dansk Selskab for Bevægeforstyrrelser, Dansk Neurologisk Selskab, Danske Nervelægers Organisation (DNO), Ergoterapifagligt Selskab for Neurorehabilitering, Dansk Selskab for Fysioterapi og det nationale netværk for parkinson-sygeplejersker, siger Astrid Blom:
- Vi tror på, at databasen kan skabe det nødvendige datagrundlag og fokus, der er nødvendigt for at løfte kvaliteten på området. For der er ingen tvivl om, at vi er bekymrede, når vi ser ind i en fremtid, med flere ældre og et presset sundhedsvæsen.