Beskrivelse
Dansk Sarkom Database (DSD) er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, som har til formål at forbedre kvaliteten af behandlingen og prognosen af sarkompatienter i Danmark, også i international sammenhæng.
Desuden skal databasen bidrage til kvalitetssikring af kravsspecifikationerne beskrevet i pakkeforløb for sarkompatienter.
Dokumentation
Se databasens officielle dokumentation her.
I dokumentationen fremgår bl.a. grundoplysninger om databasen, oplysninger om indikatorer og variable – herunder også historiske indikatorer og variable.
Vejledning til brug af systemet kan tilgås i øverste højre hjørne på https://www.rkkp-dokumentation.dk
Data
Databasen opsamler data svarende til 3 procesindikatorer og 3 resultatindikatorer vedr. kvaliteten af udredning og behandling hos sarkompatienter.
Dansk Sarkom Database er baseret på online indtastning af data i Clarion IT-system, leveret fra Institut for Eksperimentel Klinisk Onkologisk forskning, Aarhus Universitetshospital.
Desuden bliver data fra Landspatientregister, CPR og Patobanken indhentet til DSD i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporter.
Indikatorsæt
Indikatorskema
Status
Dansk Sarkom Database blev etableret i 2009. Den første årsrapport udkom i 2012.
Se også Dansk Sarkom Gruppes hjemmeside:
http://dsg.ortopaedi.dk/