Efter en udsolgt konference i 2022 glæder vi os til igen at byde velkommen til to dage med et mættet fagligt program og suveræne muligheder for netværk.

 

På Klinisk Kvalitet 2023 sætter vi fokus på det der virker, under overskriften ”Kvalitetsudvikling, der virker i hverdagen”. Ambitionen er, at alle deltagere kan tage noget med hjem, som kan bruges i eget arbejde med datastøttet kvalitetsudvikling.

De kliniske kvalitetsdatabaser bidrager til, at den kliniske kvalitet synliggøres og udvikles, så patienter får behandling af høj og ensartet kvalitet i hele landet.

Men hvordan omsætter vi den frembragte viden til forbedring? Hvad har de gjort der, hvor de er lykkedes med at udligne uønsket variation? Og hvilke tiltag kan understøtte et lærende sundhedsvæsen, hvor klinikere på tværs af landet inspirerer hinanden til udvikling af praksis? Det er blot nogle af de spørgsmål, vi vil dykke ned i på konferencen.

Glæd dig til at møde - blandt mange andre spændende oplægsholdere - speciallæge og sundhedschef Ameli Norling fra Sveriges Kommuner & Regioner og læge og direktør John Halamka fra Mayo Clinic Platform i USA, som samler sundhedsdata på én platform.

Som deltager kan du se frem til to dage med et spændende fagligt program med oplægsholdere fra både ind- og udland. Derudover kan du gå på opdagelse i de mange spændende forskningsposters, hvor du får mulighed for at kåre den bedste. Vi sørger også for gode netværksmuligheder.